Nyheder2. oktober 2017

Cecilie Lassen afslører navn og køn på baby

"Danmark har talent"-dommeren afslører nu, hvad hendes baby skal hedde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/066660.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

I sidste uge afslørede Cecilie Lassen, at hun havde født, men der kom ikke meget frem om hverken køn eller navn på den lille, ny guldklump.

Nu løfter den nybagte mor så selv for sløret. Det gør hun på sin Instagram-profil, hvor hun kan fortælle, at hun og gemalen Silas Bjerregaard har fået en søn, som de har valgt at kalde Alvin Tao Bjerregaard Lassen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Lassens Instagram-profil oser langt væk af babylykke, og der bliver delt mange billeder af lille Alvin.

Artiklen fortsætter under billedet.

"Danmark har talent"-dommeren fortæller også på sin Instagram, at hendes fødsel var lang og hård.

Artiklen fortsætter under billedet.

- Ud af en måneds sengeleje pga. bækkenlæsning, ind i en igangsættelse 40+3 pga. blodtryk og blodplader var gale, direkte ind i 44 timers hard core veer (storm), 2 mislykkede epiduraler, 1 vellykket spinalbedøvelse, 1 kejsersnit, 1 baby og 5 dage yderligere i sengeleje, uden søvn, står jeg nu oprejst (næsten) og nyder "hotelfaciliteterne", skriver den tidligere balletdanser på sin Instagram-profil.

Den nybagte mor afslører også, at den første tid som mor har været hård.

- Kæmper mod tårerne og mit moderinstinkt dagligt, da karpaltunnelsyndrom forhindrer mig i at løfte #babyatbl til mit bryst ved amning, og mit bækkenstativ er stadig meget vakkelvornt og smertefuldt, så Silas må hjælpe mig med ALT og skifte alle bleer osv. MEN STØRST AF ALT ER KÆRLIGHEDEN! Og nu skal vi forhåbentlig snart hjem og begynde på et nyt liv som familie!, skriver en fortrøstningsfuld Lassen.

Den tidligere balletdanser har ikke lagt skjul på, at hendes graviditet ikke har været nem.

- Ikke alle får den smukke, perfekte, lykkeberusede graviditet i skinny jeans, kitten heels, cyklende til yogatimer og koncerter i weekenderne, hvor tørsten slukkes af mocktails sammen med veninderne, skrev Lassen på Instagram.

- Her står den på kørestol eller sengeleje, ensomhed, søvnløshed og smertehelvede på grund af samtlige graviditetsskavanker under solen og et hult rungende tilbud om indlæggelse på hospitalet frem til termin, tilføjede hun.

Cecilie Lassen og Silas Bjerregaard, der er forsanger i bandet Turboweekend, blev gift i 2016.

Sponsoreret indhold