Nyheder3. juli 2018

Dagens Roskilde-babe: Cecilie fra København

Den 21-årige festivalgæst er tirsdagens "Roskilde-babe" og årets første af slagsen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180702dm_roskilde_babe_hunk_cecilie_006.jpeg
 Foto: Dan Mariegaard

Det vrimler med smukke kvinder på årets Roskilde Festival, og derfor har vi sat os for at kåre "Årets Roskilde-babe".

Første levende billede er 21-årige Cecilie, som kommer fra København.

Hun fangede hurtigt vores opmærksomhed, da hun med elegance og selvtillid kom gående igennem en af de mange støvskyer, der på grund af varmen plager årets festival.

Cecilie fortæller, at hun ikke gør noget særligt for at holde sig pæn, men at hun forsøger at holde sig til sine rutiner om morgenen ved at bruge nogle gode cremer til ansigtet.

Hvis du ligesom os er forblændet af Cecilies lange, lyse lokker, og gør dig forhåbninger om at score hende, så kan du godt give op på forhånd.

Københavner-baben er nemlig på Roskilde Festival med sin kæreste Christian, der er blevet kåret til "Dagens Roskilde-hunk".

I løbet af festivalen vil vi her på SE og HØR kåre tre piger som dagens Roskilde-babe og tre fyre som dagens Roskilde-hunk. På fredag kan du så være med til at kåre vinderen, når vi offentliggør en afstemning mellem de tre babes og de tre hunks.

Så hvis du synes, at 21-årige Cecilie fra København skal vinde, så hop ind på sh.dk på fredag og giv hende din stemme.

Se videoklippet med Cecilie herunder:

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet fra YouTube

Sponsoreret indhold