Nyheder28. september 2009

Casper Elgaard: Se hans smukke kone

Racerkøreren danser med forførende Vickie Jo i Vild med dans, men privat har han også en skøn blondine ved sin side
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-dk09/september/casper-elgaard-se-min-kone2-jpg.jpg

Stjålne blikke, forførende bevægelser og sexede kjoler. Det er de færreste kvinder, der ville have det godt med at låne deres mand ud til den dejlige danser Vickie Jo Ringgaard.

Det er dog, hvad den lige så skønne Lise Marie Elgaard har gjort. 2 fredage i træk har seerne overværet den gode kemi mellem den blonde danser og racerkøreren Casper Elgaard i "Vild med dans", men konen er ikke nervøs.

- Casper er rigtig sød til at spørge, om jeg vil med til træningen. Vickie har også sin kæreste med, så hygger vi os alle sammen, fortalte Lise Marie for et par uger siden.

Casper og Lise Marie blev gift for 2 måneder siden, og der er ingen jalousi imellem dem endnu. Faktisk er hun glad for hans nye talenter.

- Han er rigtig dygtig. Før kunne man ikke hive ham ud på dansegulvet.

Lise Marie har taget fast opstilling blandt publikum og var i fredags også med til efterfesten, måske for at holde øje med sin mand og hans hotte danselærer?

Sponsoreret indhold