Casper Christensen: Se ham diskutere med politiet

Casper Christensens gode ven var ikke den eneste, der pinse mandag havde en heftig meningsudveksling med ordensmagten.
Det havde "Klovn"-komikeren også.
SE og HØR fotograferede ham i en følelsesladet diskusion med en politibetjent. Ordvekslingen fandt sted uden for Tivoli, angiveligt efter at Caspers kammerat var blevet taget med på politistationen, fordi han skulle have slået en tivoli-vagt.
Læs også: Caspers Tivoli tur endte i skandale
I dag, tirsdag, blev Caspers ven sigtet for vold, og hos Casper har tømmermændene formodentlig meldt deres ankomst.
Komikeren var i dag knap for ord, men har dog sagt til Ekstra Bladet, at episoden var en "rigtig ærgerlig afslutning på en hyggelig dag i Tivoli".
Læs også: Caspers ven: Nu er han sigtet
Hverken Casper Christensen eller hans kæreste og assistent, Isabell Friis-Mikkelsen, har svaret på seoghør.dk's talrige henvendelser i løbet af dagen.

Casper Christensens kropssprog er ikke til at tage fejl af. Han er stærkt utilfreds med situationen (Foto: SE og HØR)

Hele kroppen bliver brugt til at understrege pointerne (Foto: SE og HØR)