Nyheder17. maj 2011

Casper Christensen i håndgemæng

En diskoteksgæst tog billeder af komikeren, som hurtigt kom op i det røde felt
Komikerens tøj gik i stykker under weekendens tumult på københavnsk natklub
Komikerens tøj gik i stykker under weekendens tumult på københavnsk natklub
 Foto: All Over

Man skal åbenbart ikke tage billeder af Casper Christensen kl. 5 søndag morgen, for da er komikeren nemlig morgensur. Faktisk i en sådan grad, at der er fare for øretæver.

Det var, hvad en diskoteksgæst på natklubben Culture Box i det indre København måtte sande, da han søndag morgen tog billeder af 42-årige hr. Christensen.

- Jeg synes, det er en uskik at tage billeder af andre mennesker, som er i byen. Alle ser altså ret dumme ud klokken fem om morgenen, når man har festet hele natten, og visse blade kan jo finde på at bringe sådan nogle billeder. Og det gider jeg altså ikke at se, siger komikeren til Ekstra Bladet.

3 piger om Casper

Ifølge avisens oplysninger kom det til lettere håndgemæng.

- Det er rigtig nok. Der var lidt brydning mellem mig og en fyr om hans kamera. Det endte faktisk med, at der røg en knap af min jakke - endda min pæne jakke. Men den er altså syet på igen, siger Casper Christensen.

Kilder fortæller Ekstra Bladet, at der udbrød tumult, fordi Casper Christensen var i selskab med 3 kvinder, da billederne blev taget, men det afviser komikeren.

Gæsten fik sit kamera tilbage, da billederne var blevet slettet.

Sponsoreret indhold