Nyheder16. september 2009

Casper Christensen: Har holdopstillingen klar

En sand stjerneparade er klar til at hjælpe den spøjse komiker i hans nye liveshow
Af af
Casper Christensen har allieret sig med gamle venner og nye stjerner til sit show
Casper Christensen har allieret sig med gamle venner og nye stjerner til sit show
 Foto: All Over

Hvad "Live fra Bremen" helt præcis ender med at blive, er der ikke rigtig nogen, der ved. Heller ikke Casper Christensen, som er bagmand til TV2´s nye comedysatsning, der har premiere den 25. september.

- Programmet er inspireret af "Saturday Night Live" og kommer til at indeholde en masse sketcher. Det bliver noget lige fra Sidney Lee til nogle crazy vikinger. Men hvis man skal sammenligne det med noget, er det "Tak for i aften" med Rune Klan og Mick Øgendahl. Det her er bare live, fortæller en forventningsfuld Casper til seoghør.dk

Han har samlet nogen af landets sjoveste mennesker til projektet. Deriblandt Lars Hjortshøj.

-Jeg ville kun være med, hvis vi fik samlet det bedste hold, og det synes jeg, er lykkedes, siger Lars.
Ud over ham består Capers nye dreamteam af Lasse Rimmer ("Mandrillen"), Christina Sederqvist ( "Winnie og Karina"), Esben Pretzmann ("Drengene fra Angora") og Julie Agnete Vang.

"Live fra Bremen" skal sendes umiddelbart efter "Vild med dans", mens Lund Madsens talkshow kommer på lige efter "Talent 09" - der er i den grad lagt op til TV-krig mellem Danmarks 2 landsdækkende kanaler.

Sponsoreret indhold