Nyheder 21. november 2017

Casper Christensen: Forærer 18-årig søn en cocktailbar

Casper Christensens søn Marvin går nu i fars fodspor og åbner i indre København en hip cocktailbar, som han har fået af farmand.
(Foto: Claus Poulsen)

Selv om 18-årige Marvin Elliot Christensen først måtte gå lovligt på natklub i oktober, har han nu taget skridtet videre.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sammen med dj’en Tiger Sennenwald åbner komikerens søn nemlig en ny bar i en af Københavns mest populære festgader, Studiestræde.

– København mangler et sted, hvor man kan få et hak i tuden og smide hæmningerne uden at skulle på natklub, fortæller farmand Casper i en pressemeddelelse.

Det må være en stolt Casper Christensen, 49, der nu ser sin søn gå i hans fodspor i natklubbranchen.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Foto: Kaspar Wenstrup
Marvin Elliot Christensen skal i en alder af blot 18 år lære at styre sin egen bar. (Foto: Kaspar Wenstrup)

Den garvede komiker og forretningsmand er en af pengemændene bag den nye bar, som blandt andre skal bestyres af sønnike Marvin.

– At vi så har kunnet få Marvin, Oscar, Joachim og Daniel med til at holde bare nogenlunde styr på galskaben, er vist mere held end forstand, siger ”Klovn”-skuespilleren efterfølgende.

Baren kommer til at hedde Mau Mau, og de serverer den første drink den 24. november.

Sponsoreret indhold