Nyheder4. oktober 2009

Casper Christensen: Fik en depression

40-års krise og en offentlig skilsmisse fik den ellers altid sprudlende talkshowvært til at gå ned med flaget
I perioden, hvor Casper var helt nede, viste han sig sjældent offentligt, men når han gjorde, sås det tydeligt, at han ikke var på toppen
I perioden, hvor Casper var helt nede, viste han sig sjældent offentligt, men når han gjorde, sås det tydeligt, at han ikke var på toppen
 Foto: All Over

Casper Christensen havde for godt et år siden været igennem et år, hvor depressionen havde lagt sin tunge dyne hen over hans ellers så sprudlende humør.

- For to år siden fik jeg en depression. Det var ikke en rigtig voldsom depression. Men den var så voldsom, at jeg lagde mig ned. Jeg kunne ikke mere. Så voldsom, at jeg sagde alt mit arbejde op. Så voldsom, at jeg sad derhjemme - kunne kun køre mine børn i skole. Stirrede lige ud i luften, kunne ikke finde på andet, som den nu 41-årige stand-up'er med hel David Lettermansk bekendelsestrang sagde i sit nye talkshow "Aloha", der havde premiere fredag aften.

Han forklarede desuden, at skilsmissen fra Anette Toftgård i 2002 og hans fejlskud af et job som det store orakel på den nu nedlagte TV2 Radio, var det, der satte den proces i gang, der gjorde, at han senere gik ned med flaget.

- Alt det tilsammen gjorde, at jeg fik en depression. Jeg ved, at der er rigtig mange andre, som har prøvet det. Men med min dejlige families og mine venners hjælp kom jeg igennem det, sagde han.

Nu er han ovenpå igen, og med den succesfulde modtagelse hans program har fået, er der kun grund til at se fremad.

Sponsoreret indhold