Nyheder8. oktober 2011

Casper C: Det rører mig slet ikke

- Man bliver nødt til at være immun, når man laver comedy, mener den sjove mand
Casper Christensen fortæller, at Jarlen tog sangen om hans datter ganske pænt
Casper Christensen fortæller, at Jarlen tog sangen om hans datter ganske pænt
 Foto: All Over

Casper Christensen og Frank Hvams nye stand-up-show, "Nu som mennesker", er meget anmelderrost, men alligevel har stort set al opmærksomhed rettet sig mod den del af showet, hvor Casper C synger en ganske sjofel sang om sin nye kæreste.

- Jeg knepper Jarlens datter, jeg knepper hend' i røven, sang komikeren ved premieren - en premiere, hvor Jarlen selv var i salen.

Læs også: Nu er vi kærester

Det kunne måske have medført en vis form for pinlighed, men Casper C havde ikke noget imod at stå foran Jarlen og udlevere sit sexliv med hans datter, Isabel, fortæller han til B.T.

- Det rører mig slet ikke. Man bliver nødt til at være immun over for sådan noget, når man laver comedy. Jeg glædede mig bare til at tage røven på Jarl, siger han i avisen.

Læs også: Isabel er til gamle mænd

Casper Christensen var i kontakt med Jarl Friis-Mikkelsen inden showet, hvor det blev til en kort men i bagklogskabens lys ganske morsom SMS-udveksling.

- Han skrev en SMS til mig lige inden, vi gik på: "Held og lykke", hvorefter jeg skrev: "I lige måde", griner Casper C, der fik sig en snak med sin nye svigerfar efter premieren.

- Han ved jo godt, hvordan gamet er, så han syntes det var pissesjovt. Vi skal jo slå lidt i bolledejen, så der sker noget. Men manden har jo humor, så han var glad, fastslår Jarlens nye drøm af en svigersøn.

Sponsoreret indhold