Nyheder6. oktober 2008

Carsten Ree: Bliver mangemilliardær

Ejeren af Den Blå Avis sælger sit livsværk til amerikanske eBay
En glad og meget rig dreng
En glad og meget rig dreng
 Foto: Den Blå Avis

Amerikanske eBay, der verdens største internetauktion, køber Den Blå Avis med onlinevirksomhederne dba.dk og bilbasen.dk for 2,1 milliard kroner. Dermed kommer Danmarks samlet set største rubikannoncemarked på amerikanske hænder.

Såvel den printede avis som de to succesfulde sites vil dog fortsat blive drevet fra Danmark, og kontorerne i Århus, København, Herlev og Thisted opretholdes, oplyses det.

- Vi overtager en succesfuld, veldrevet virksomhed med cirka 300 gode medarbejdere. Forretningen er i konstant vækst i Danmark. Med den succes som udgangspunkt, er vi parat til at realisere nye udfordringer i hele Skandinavien, siger Jacob Fonnesbech Aqraou, administrerende direktør i eBay's globale rubrikannonce-forretning.

Grundkonceptet bag - og navnene på - de to populære sites, vil der ikke blive rørt ved, men eBay vil inden jul have gennemført en række forbedringer til gavn for brugerne, oplyser direktøren, der regner med at ansætte flere medarbejdere til projektet.

Sponsoreret indhold