Nyheder30. oktober 2013

Caroline Wozniackis kanonkur

En ny kostplan har gjort det af med hendes lidt buttede udseende
Af af
Foto: All Over
Foto: All Over
 Foto: All Over



Både lykkelig og ulykkelig kærlighed har ofte held med at gøre det af med "stødpuderne" på sidebenene. I Caroline Wozniackis tilfælde er det dog ikke det efter sigende lidt svingende forhold til kæresten, Rory McIlroy, der kan tage æren for den 23-årige tennisspillers nye veltrimmede ydre.

Når den sporty, men før lidt buttede verdensstjerne på det seneste har betrådt de røde løbere med et åleslankt model-ydre, skyldes det i stedet et godt råd fra tenniskollegaen og Monaconaboen Novak Djokovic. Serberen rådede ifølge Ekstra Bladet Caroline til at forsøge sig med vitamin- og kosttilskud fra den tyske producent Fitline, og det har givet pote.

Derfor blev denne skuespiller slank

- Jeg har det bedre og har fået mere energi. Det hjælper med at forbrænde fedtet, samtidig med, at det holder musklerne ved lige, fortæller Wozniacki til avisen. Hun benægter dog, at vægttaber den primære årsag til, at hun har kastet sig over de tyske vitaminer, protein- og energidrikke. I stedet betragter hun det som en skøn sideeffekt.

- Jeg har jo altid godt haft en god appetit, forklarer hun om sine før lidt rundere former.

Selvsamme vægttab var dog medvirkende årsag til, at spekulationerne om Caroline og golfkæresten Rory McIlroys godt to år lange forhold var ved at lakke mod enden. Ifølge en irsk avis var han blevet træt af sin ketsjersvingende kæreste, som derefter skulle være blevet så ulykkelig, at kiloene raslede af hende. Både hun og Rory har dog siden benægtet, at der er kurrer på tråden.

Se galleriet: De kendtes vilde vægttab
- Jeg er så træt af de rygter. De opstår, hver gang Rory og jeg er fra hinanden et par dage eller ikke skriver på Twitter. Alt er godt. Der er intet i det, sagde Caroline bl.a. om rygterne.

Nu:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/15930e6d23a04cc7aa825eb9287dd588.jpg


Væk er det lid pluskæbede babyface, som Caroline tidligere havde på trods af sin topform (Foto: Claus Poulsen)

Før:

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/bab3ba25e82b4dde90b61677982b2ece.jpg


For knap et år siden var der mere af tennsispilleren (Foto: Claus Poulsen)

Sponsoreret indhold