Nyheder 10. juli 2009

Caroline Wozniacki: Vild med Frede

Det danske tennis-es har spillet mixed double sammen med kronprins Frederik
Foto: All Over

Frøken Wozniacki har et blødt punkt for kronprins Frederik. Hun har mødt ham ved flere lejligheder, og de har sågar spillet sammen i mixed double i en privat match sidste sommer.

- Kronprins Frederik er vældig sportsinteresseret. Jeg har spillet mixed double med ham, hvilket var fedt. Det var sidste sommer på en bane ved Fredensborg Slot. Vi har mange fælles venner, og han er faktisk dygtig, siger Caroline i et interview i det svenske Aftonbladet.

At hun netop udtaler sig der, skyldes, at hun i disse dage er en af favoritterne, når den største svenske turnering afvikles i Båstad. Caroline Wozniacki er foreløbig nået frem til kvartfinalen.

Sponsoreret indhold