Nyheder23. januar 2009

Caroline Wozniacki: Taler kun for 25.000 kroner

Tennisspilleren, som nærmer sig den absolutte internationale top, tager sig godt betalt for at stille op til interview
Ud over de 25.000 forlanger Carolines bagmænd også, at hendes sponsorers logoer skal kunne ses ordentligt - her er hun uden
Ud over de 25.000 forlanger Carolines bagmænd også, at hendes sponsorers logoer skal kunne ses ordentligt - her er hun uden
 Foto: All Over

Kun medier, der er klar til at betale den betragtelige sum af 25.000 kroner, kan få et interview med Caroline Wozniacki. Det afslører Journalisten i det seneste nummer.

- Caroline bliver nødt til at prioritere den knappe fritid, hun har til rådighed, og der er omkostninger forbundet med at koordinere og være til rådighed i forhold til hendes karriere, forklarer hendes management Nordic Sports Group.

- Hendes sponsorer, som betaler for at få eksponeret deres navn, kan heller ikke være interesseret i en sådan aftale, siger freelancejournalisten Jakob Schultz, som måtte opgive at få tennisstjernen i tale, fordi han ikke lige kunne stampe 25 kilo op af jorden - desuden ville den betaling, han eventuelt ville få for sådan et interview, slet ikke komme i nærheden af 25.000.

Mikkel Nissen, som er chef i Nordic Sports Group, forsvarer grådigheden hos sin stjerne, som har bopæl i Monaco:

- Der ligger en halv dags arbejde i det og nogle transportomkostninger, siger han til Journalisten.

Sponsoreret indhold