Nyheder27. juni 2009

Caroline Wozniacki: Roses fra højeste sted

Bossen for verdenstennisorganisationen har kun lovord for den danske komet
Caroline Wozniacki drømmer om at blive TV-vært (Foto: All Over)
Caroline Wozniacki drømmer om at blive TV-vært (Foto: All Over)
 Foto: All Over

Herhjemme synes vi jo allerede, at Caroline Wozniacki er en kæmpe-stjerne. Måske mest af alt, fordi vi ikke er forvænte med, at danske tennisspillere kan meget andet end at blive slået ud i første runde af en major-turnering.

Men nu er det også ved at gå op for resten af verdens tennis-interesserede og eksperter, at den danske komet ikke har tænkt sig at stoppe sin himmelflugt med en placering blandt de 10 bedste på ranglisten. Hun kan gå hele vejen.

- Caroline? Hun bliver en stor stjerne. En verdensstjerne. Hun har nemlig præcis det vi kalder starquality, siger Larry Scott, chef i World Tennis Association, til Ekstra Bladet.

Og hans roser får følgeskab af en mand, der ved præcis, hvordan det er at spille på Wimbledons fintklippede græstæpper, den tidligere verdens-etter John McEnroe:

- Man lægger mærke til, når en spiller tager sådan nogle store skridt så hurtigt. Hun gør det rigtig godt, siger han til avisen.
Klokken 14 i dag kan Caroline Woxniackis tredje kamp i Wimbledon følges på TV2 Sport. Hun møder spanieren Anabel Carrigues.

Sponsoreret indhold