Nyheder 13. september 2009
Caroline Wozniacki: Nu gælder det finalen
Sunshine slog i nat uden problemer belgiske Yanina Wickmayer i 2 sæt. Nu kan hun vinde guld ved US Open

Hele Danmarks Caro skal spille finale mandag nat
Foto: All OverDanske Caroline Wozniacki er i sit livs første grand slam-finale. Efter at have banket sin belgiske semifinalemodstander uden problmer 6-3, 6-3, skal hun møde Kim Clijsters, der slog Serena Williams i vildt drama.
19-årige Caroline møder nu den 7 år ældre Kim Clijsters, der besejrede den forsvarende mester Serena Williams i to hurtige sæt. Clijsters er tidligere vinder af US Open i 2005, men har de seneste år været væk fra professionel tennis, da hun i mellemtiden er blevet mor.
Finalen mellem Caroline Wozniacki og Kim Clijsters spilles natten til mandag klokken 03.00 dansk tid på Arthur Ashe Stadium. Kampen sendes i Danmark på Eurosport.