Nyheder2. marts 2010

Caroline Wozniacki: Konstant sulten

Tennisstjernen fortæller om en helt almindelig, afslappende weekend hjemme i London
Først til fodboldkamp og så hjem og ligge på sofaen - Caroline har haft en weekend i London, som de fleste drenge drømmer om
Først til fodboldkamp og så hjem og ligge på sofaen - Caroline har haft en weekend i London, som de fleste drenge drømmer om
 Foto: Claus Poulsen

Den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki skal passe på vægten. I hvert fald hvis man skal tro hendes eget udsagn på Twitter.

Specielt når hun som her i weekenden tager en slapper, hvor sofaen kalder mere end træningsbanen. Hun indrømmer, at hun har en glubsk appetit.

- Nyder en aften på sofaen. Men jeg er sulten hele tiden, skriver Caroline Wozniacki på sin Twitter-profil ifølge Ritzau.

- Er ikke sikker på, om jeg rent faktisk er sulten, eller om jeg bare har brug for noget i min mund, fortsætter Wozniacki uden dog at uddybe, hvad hun præcist mener.

I selskab med Bendtner

Hun afslører også, at hun har brugt weekenden på at lure på et andet dansk supernavn inden for sportens verden, nemlig Nicklas Bendtner i Arsenals kamp mod Stoke City og landsholdskeeper Thomas Sørensen.

- Jeg har lige set Stoke-Arsenal. 3-1 til Arsenal. Bendtner scorede ... Men Ramsey var meget uheldig. Han blev tacklet og benet var i to stykker. Det så ikke godt ud. Forhåbentlig får han det bedre, skriver Wozniacki.

Hun hentyder til en voldsom tackling fra Stokes Gary Shawcross på Arsenals Aaron Ramsey, der kostede Shawcross et rødt kort. Ramsey brækkede benet.

Sponsoreret indhold