Nyheder10. juli 2009

Caroline Wozniacki: I finalen igen

Den danske tennisdarling fortsætter sin imponerende march mod den absolutte verdenselite

Hun er topseedet og forsvarende mester i Swedish Open. Og Caroline Wozniacki skuffer bestemt ikke.

Hun har nu spillet sig frem til finalen, der afvikles i morgen i Båstad.

Det står klart efter Caroline Wozniackis semifinale fredag, hvor hun besejrede italienske Flavia Pennetta med scoren 6-3, 4-6, 6-2.
Kampen igennem var den danske teenager den bedste spiller, men en mindre nedtur i 2. sæt kostede sættet.

Det var dog forløsende at se den alsidighed, hun lagde for dagen.

Hårde og dybe grundslag blev varieret med stopbolde og præcise passerslag, der frustrerede Pennetta, som ligger nummer 15 på verdensranglisten.

Nu venter spanske Maria José Martinez Sanchez, der i sin semifinale besejrede argentinske Gisela Dulko.

Sponsoreret indhold