Nyheder24. november 2008

Caroline Wozniacki: Glæder sig til dansk jule-sul

Efter sejren i Nordea Danish Open skal den danske tennisstjerne holde ferie frem til januar
Caroline har haft en stor sæson, men nu er der dømt vinterpause, dansk jul og sul
Caroline har haft en stor sæson, men nu er der dømt vinterpause, dansk jul og sul
 Foto: All Over

Det var helt forventet, at Caroline Wozniacki ville vinde Nordea Danish Open, der sluttede i går i Odense.

Her vandt det danske tennis-es overbevisende finalen over den svenske Sofia Arvidsson. Og så kunne Caroline sætte 14.800 dollars ind på kontoen og glæde sig over både sin fjerde sejr i år, og at der nu er dømt vinterpause.

- Nu er der dømt turneringspause frem til 5. januar. Det glæder jeg mig til. Også selvom jeg skal løbe og styrketræne en del. I pausen har jeg nemlig tænkt mig at tage godt for mig af retterne i det danske julekøkken, siger Caroline til BT.



Sponsoreret indhold