Caroline Wozniacki: Forlades af farmand

Caroline Wozniackis far, Piotr, er ikke længere ved sin datters side, mens hun fortsætter sine kampe i den prestigefyldte turnering French Open.
Han er taget hjem til Polen for at deltage i sin søsters begravelse. Hun døde forleden efter lang tids kræftsygdom. Søsteren, der blev 46 år, er det sidste, nære familiemedlem på Piotr Wozniackis side.
Læs også: Strandfotos lækket: Frække Wozniacki - Det Frække - SE og HØR
Caroline spiller sin næste kamp i morgen, hvor hun skal møde den italienske Tathiana Garbin. Når hendes far ikke er ved hendes side, får hun i stedet coach- og træner-hjælp af Adidas' cheftræner, Sven Groeneveld.
Caroline er naturligvis forstående for, at hendes far tager til Polen.
- Det er klart, at det er vigtigere, at han får sagt ordentligt farvel. Så klarer jeg mig nok imens, siger Caroline Wozniacki til Ekstra Bladet.