Nyheder9. januar 2011

Caroline Wozniacki: Endnu mere hæder

Tennisstjernen vandt 2 prestigefyldte priser i går aftes - samt en lidt mere kuriøs en af slagsen
Caroline Wozniacki fortsætter med at være ultrapopulær på alle områder i Danmark
Caroline Wozniacki fortsætter med at være ultrapopulær på alle områder i Danmark
 Foto: All Over

I går løb DR Sportens store årsshow, Sport 2010, af staben, og her blev Caroline Wozniacki hædret med 2 af de allermest prestigefyldte priser.

Tennisdarlingen vandt således både B.T.s Guld samt prisen for årets sportsnavn.

Sidstnævnte pris modtog Wozniacki også sidste år, men Miss Sunshine var altså blevet fundet værdig igen i år - blandt andet takket være førstepladsen på verdensranglisten samt hele 6 titler på WTA-tennistouren.

Læs også: Caroline fordobler sponsoraftale

- Det er jeg rigtig glad for. Det betyder meget for mig, og det er fedt at blive hædret. Jeg synes, jeg har haft et rigtigt godt år, udtalte Wozniacki, der var med via en satellit fra Hongkong.

Ud over de 2 priser, som Caroline vandt i Herning i går, kan tennisstjernen også glæde sig over at være kåret til "Danmarks mest sexindbydende".

Læs også: Rend mig i janteloven

Det var dog ikke en kategori i sportsshowet, men derimod hjemmesiden Singlesex.dk's brugere, der har kåret Danmarks tennisdarling til landets mest sexindbydende kvinde.

Den mest sexindbydende mand er ifølge sidens brugere også en Wozniacki - nemlig storebror Patrik, der blev landskendt gennem sin deltagelse i "Vild med dans" i efteråret.

Sponsoreret indhold