Nyheder6. januar 2015

Caroline Wozniacki droppet igen

Den danske tennisbabe er blevet fravalgt
Af af

Caroline Wozniacki for JBS

Sidste år blev Caroline Wozniacki droppet af sin forlovede Rory Mcilroy da bryllupsinvitationerne var sendt ud, og nu er den smukke dansker blevet fravalgt igen. Undertøjsgiganten JBS, med base i Herning, har stoppet samarbejdet med den verdensberømte tennisspiller.

Det skyldes, at Wozniackis hovedsponsor, Addidas, skal godkende alt hvad JBS laver med hende og derfor giver samarbejdet ikke længere mening for det kendte danske firma.

Der er billeder af Wozniacki i JBS-undertøj i galleriet øverst.

- Vi har lavet de produkter, vi kan med Caroline. Nu er vi låst af Carolines kontrakt med Addidas, og så er der ikke længere kroner på bundlinjen i det for os. Hvis hun for lov til at lave andre produkter, vil vi meget gerne lave et samarbejde med hende igen. Der er ingen uoverensstemmelse mellem os og Caroline, siger Morten Alstrup, direktør for JBS, til SE og HØR.

LÆS OGSÅ: Rory: Derfor droppede jeg Caroline inden brylluppet

I 2010 lå tennisstjernen nummer et på verdensranglisten. Direktøren er overbevist om, at den storsmilende dansker kommer tilbage på verdenstoppen igen. Blandt andet derfor vil JBS meget gerne have fat i Caroline Wozniacki igen.

- Vi er rigtig glade for Caroline. Hun er et fantastisk menneske, og hun er med på alt. Hun skal nok blive verdens nummer et igen. Der er ikke noget, vi hellere vil end at lave noget med hende igen. Produkterne skal bare passe. Vi skal gerne kunne tjene penge på det, siger Morten Alstrup.

LÆS OGSÅ: Sådan kommer du i superform som Wozniacki på 30 min.

JBS kommer dog ikke til at være ansigtsløst. Firmaet har lavet en stor aftale med verdens hotteste fodboldspiller Cristiano Ronaldo, der har fået sit eget tøjmærke CR7. Også her sætter kontrakten sin begrænsning, fortæller direktøren.

- Vi er også låst af Ronaldos kontrakt med Nike. Vi kan ikke lave undertrøjer, som vi gerne vil, fordi Nike har dem, lyder det fra Alstrup.

Se eller gense Caroline Wozniacki folde sig ud for JBS her

Sponsoreret indhold