Nyheder30. maj 2009

Caroline Wozniacki: Anonym i Paris

Den danske tennisdarling kan stadig gå i fred på gaden
Franskmændene har endnu ikke fået øjnene op for den danske tennisgodte
Franskmændene har endnu ikke fået øjnene op for den danske tennisgodte
 Foto: All Over

Caroline Wozniacki huserer i øjeblikket i Frankrigs hovedstad, hvor hun deltager i tennisturneringen "French Open".

Det danske tennistalent er rykket op blandt de 10 bedste kvindelige tennisspillere i verden, men hun kan stadig gå ubemærket omkring i byens gader.

Men selv om Caroline Wozniacki ikke har sat sine spor i "almindelige" menneskers bevidsthed endnu, ville det være synd at sige, at hun går helt ubemærket hen.

Diverse sponsorer har i hvert fald fået øjnene op for den danske tennisspiller, og flere har allerede meldt sig på banen med særdeles lukrative tilbud til den 18-årige dansker.

- Men ellers synes jeg ikke, tingene har forandret sig. Og det er jo slet ikke sådan, at vi bliver genkendt, når vi går rundt på gaden i en storby, siger tennistalentets far til Ekstra Bladet.

- Så skal det virkelig være inkarnerede tennisfans, der får øje på os. Så tager vi det lige så roligt, som vi hele tiden har gjort, forsikrer Carolines far Piotr Wozniacki, der heller ikke selv kan mærke nogen forskel på sin datter, efter hun for alvor er kommet op blandt verdenseliten.

Sponsoreret indhold