Nyheder12. juni 2014

Caroline Fleming sælger ud af lækker luksus

Se her, hvordan du kan få fat i skønhedens aflagte tøj
Caroline Fleming sælger ud
Caroline Fleming sælger ud
 Foto: Dan Mariegaard



TV-baronessen er på trods af adelig titel og skilsmisseformue altid god for en solid omgang genbrugs-udsalg. Før har hun benyttet sig af luksus outletten Fashionistas i København, men denne gang er hun gået online.

Og det er ikke så få sager, der netop nu pryder velgørenheds-secondhand-web-shoppen fashion-resales.dk.

Her kan du nemlig få fingrene i Caroline Flemings brugte ting fra mærker som Chanel, Yves Saint Larent, Lanvin, Rick Owens, Hugo Boss, Designers Remix og Chloé.

- Min glæde engang, en andens glæde nu og alt med det mål om at hjælpe andre. Som Karl Lagerfeldt engang sagde 'Less is more' og sådan har jeg det også med min garderobe som bliver forkælet hvert år - specielt når jeg optager Topmodel. Et outfit enten derfra eller andet steds fra føles så skønt at give videre, siger hun og tilføjer:

- Den plads i skabet fyldes med varme i hjertet for dem der nu kan nyde den fantastiske hjælp og støtte som Ungdommens Røde Kors altid kæmper for.

LÆS OGSÅ: Caroline Flemings frække forvandling

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/19cf93e083864e8cab9e68f58abf838d.jpg


Det er lækre sager, som Caroline Fleming sælger denne gang (Foto: fashion-resales.dk)

Da SE og HØR besøgte Caroline Flemings loppesalg hos Fashionistas sidste år, donerede baronessen også nogle af de tjente kontanter til gode formål.

- En del af salget går til velgørenhed. Det står mit hjerte nært, og lige nu har jeg gang i et helt nyt projekt, afslørede den flotte mor til tre dengang.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/0c3939ad61e34ee4891a3cf654edd80e.jpg


Caroline Fleming viste stolt sine brugte sager frem til SE og HØR sidste år (Foto: Mikael Rieck og Dan Mariegaard)

Men selvom mærkerne i nakken af tøjet og under skosålerne bestemt var fine, var kvaliteten på sagerne noget svingende og en del tøj og sko var beskidt. SE og HØR købte et par noget slidte ballerinaer af hende.

- De er så fine, men de er da godt nok blevet brugt, hvad? Sagde Caroline Fleming, da hun kastede et sidste blik på de triste sko.

LÆS OGSÅ: Caroline Fleming bruger formue på hus

Sponsoreret indhold