Nyheder17. december 2009

Caroline Fleming: Jul med Bendtner?

Baronessen skal holde jul i London, men vil ikke afsløre om hendes landsholdsspiller skal med rundt om juletræet
Caroline og Nicklas bekræfter nu, at de er kærester
Caroline og Nicklas bekræfter nu, at de er kærester
 Foto: All Over

Caroline Fleming har endnu ikke kommenteret, om det er mere end et bekendtskab, hun har med landsholdsspilleren Niklas Bendtner.

Men hun er ikke bange for at fortælle, at hun ikke er i Danmark og på Valdemar Slot, når der skal danses om juletræet. Hun fejrer højtiden i sit London-hjem sammen med sine børn Josephine og Alexander, skriver BilledBladet.

- Vi rejser udenlands hurtigt efter jul. Det er varmen, vi går efter. Jeg er opvokset med meget rejseri og har ofte været på den anden side af jordkloden - også juleaften. For mig er julen et symbol på varme, glæde, kærlighed og familie, og så er det ligegyldigt, hvor jeg befinder mig, siger 34-årige Caroline Fleming til ugebladet.

Den 21-årige danske fodboldspiller, Nicklas Bendtner, som Caroline Fleming på det seneste er blevet koblet sammen med, bor også i London, og de to har tidligere mødtes i byen.

Men på spørgsmålet om, hvem hun skal tilbringe juledagene sammen med, svarer Caroline hemmelighedsfuldt:

- Det ved man aldrig.

Sponsoreret indhold