Nyheder25. december 2017

Kan den mon reddes? Caroline Fleming i jule-bommert

Caroline Fleming måtte være vaks på hænderne juleaften for at redde den færdigstegte and. Den endte nemlig på gulvet, og så er det med at handle hurtigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/caroline-fleming.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Juleaften er ikke kun lig med julegaver og juletræer. Det er også aftenen, hvor vi nyder god mad – gerne i form af and, gås eller kalkun.

For Caroline Fleming nåede julemiddagen at være i fare juleaften. For den tidligere baronesse og TV-personlighed var nemlig så uheldig, at den færdigstegte and fløj ud af ovnen og landede på gulvet, kort før at den skulle skæres og serveres.

Hun delte (heldigvis) et billede af hele affæren på sin instagram-profil.

- Gælder fem-sekunders-reglen? Åh altså!!! Det her må være det sjoveste økeblik nogensinde, skrev Caroline Fleming som kommentar til billedet, hvor hun poserede ved siden af den forulykkede and.

Heldigvis fik 42-årige Caroline Fleming samlet fuglen op tids nok til, at den kunne serveres. Og hun tilføjer, at den smagte fortrinligt trods den ufrivillige tur på gulvet.

Caroline Fleming delte dog ikke kun billeder af nedfaldne fugle fra sin juleaften. Hun delte også skønne billeder af både juletræ og søn, som du kan se herunder:

Og herunder kan du se et stort galleri med billeder af Caroline Fleming:

Caroline Fleming: Fræk forvandling

Sponsoreret indhold