Caroline Fleming: Forlænget weekend med Rory
Spekulationerne om, hvorvidt Caroline Fleming og Nicklas Bendtner skulle være ved at klinke skårene igen er aftaget kraftigt, efter tv-baronessen tog sin eksmand med til fest for en dansk baronesse i Marokko.
Læs også: Caroline Fleming: Fanget hos eksmanden
Cremen af danske adelige, jetsetter og kunstnere satte sig i torsdags til rettet i et privatchartret fly med destination mod Marokko. Formålet med rejsen var at fejre baronesse Rebecca Wedell-Wedellsborgs 40 års fødselsdag. Det skriver Billed Bladet.
Grevinde Alexandra, Nikolaj Lie Kaas, Ellen Hillingsø og Sarah Zobel var bare nogle af de indbudte gæster, der kunne nyde godt af den forlængede weekend i sus og dus.
Læs også: Caroline Fleming: Alt om bruddet I det eksklusive selskab vakte milliardæren Rory Fleming opsigt. På trods af skilsmissen fra Caroline Fleming var den engelske rigmand at finde blandt gæsterne. Til gengæld glimtede Nicklas Bendtner ved sit fravær.
Hvad tv-baronessen og hendes eksmand foretog sig i løbet af de 3 dage sydpå, melder historien desværre intet om. Alle gæsterne var nemlig indlogeret bag høje mure på forskellige lejede luksushoteller.