Nyheder19. marts 2009
Caroline Fleming: En krukket drøm
TV-baronessens frække ”Ghost”-drøm går i opfyldelse, når hun laver sin egen lervase
Caroline Fleming får opfyldt en hed drøm, når hun selv skal dreje en lervase
Foto: All OverI næste afsnit af "Baronessen flytter ind" besøger Caroline Fleming det sprudlende kunstnerhjem i Nykøbing S.
TV-baronessen bliver for alvor udfordret. For ikke bare skal hun rydde op og sortere, hun bliver også sat til at spille på sav med husets herre.
Konen i huset har et galleri, hvor hun laver malerier, lervaser og skulpturer, og hun lokker Caroline til at udleve en gammel drøm om at dreje sin egen vase i ler.
- Jeg har altid drømt om at lave keramik. Der er den mest romantiske scene i filmen "Ghost", hvor Demi Moore skal lave den her krukke, og så kommer Patrick Swayze ind og hjælper hende. Siden jeg så den scene, har jeg altid drømt om at lave en krukke, siger Caroline.