Nyheder17. februar 2009

Caroline Fleming: Besat af stiletter og gummihandsker

TV-baronessen købte sit første par Louboutin-sko, da hun var 19 år og kan ikke undvære sine lyserøde håndbeskyttere
Caroline Fleming er da vidunderlig både med og uden stiletter og gummihandsker
Caroline Fleming er da vidunderlig både med og uden stiletter og gummihandsker
 Foto: All Over

Den 33-årige baronesse Caroline Fleming har en forkærlighed for de dyre sko af skodesigneren Christian Louboutin.
- Det er min last! siger Caroline, mens hun stolt viser sine skriggule stiletter med den karakteristiske røde sål frem.

Og de smukke sko er bestemt ikke allemandseje. De koster næsten 6000 danske kroner. Vil du gå baronessens i fodspor, kan du dog slippe lidt billigere - 3200 koster den billigste udgave på internettet.

Baronessen var blot 19 år, da hun købte sit første par rødsålede stiletter.
- Men jeg er ikke pinlig berørt over, at jeg elsker dyre sko.

Charmerende Caroline Fleming er aktuel i anden sæson af serien "Baronessen flytter ind". Her ses hun altid med endnu en vigtig accessory - hendes pink gummihandsker.

- Jeg kan ikke undvære dem, når jeg gør rent! Og jeg ville glædeligt tage dem på i byen. De er lækre og følger armens form.

Til baronessens forfærdelse er firmaet bag handskerne holdt op med at producere vidunderet.

- Jeg har dog et par stykker i baghånden.

"Baronessen flytter ind" har premiere mandag den 2. marts kl. 21.00 på Kanal 4.

Sponsoreret indhold