Nyheder13. maj 2008

CAROLINE FLEMING: ÅBENT HUS

På trods af knas i kærlighedslivet var det en smilende baronesse, der slog dørene til Valdemars Slot op i weekenden
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/caroline-messe-stort-jpg.jpg

"Caroline er ret ked af det, så lad være med at spørge til hendes privatliv". Sådan lød beskeden fra arrangørerne inden weekendens livsstilsmesse på Valdemars Slot på Tåsinge. Men det var alligevel en storsmilende TV-baronesse, der tog imod.

Caroline Fleming har ellers ikke tidligere været bleg for at lukke danskerne ind i sit privatliv i TV-serien "Baronessen", hvor den 32-årige slotsfrue viste sit lykkelige familieliv frem sammen med den engelske multimillionær Rory Fleming. Siden er de to blevet skilt, og efter bruddet har hun været fåmælt omkring privatlivet.

Dyr i drift
Selv om Caroline bor i London, er det hende, det har ansvaret for driften af det sydfynske slot. En drift, der koster mange kroner, og måske bliver det endnu sværere nu, hvor den stenrige eksmand sandsynligvis ikke længere hjælper baronessen økonomisk.

Baronessen nægter dog at tale om, hvorvidt skilsmissen har nogen indflydelse på hendes økonomiske situation.
- De, som tror, det kommer af sig selv, skulle bare vide, hvad det koster at vedligeholde, siger hun om driften af slottet.
- Men har din styrtende rige eksmand ikke spyttet lidt i kassen?
- Altså! Det kan du ikke forvente, at jeg skal svare på, siger Caroline Fleming, men udelukker, at der kan blive tale om at sælge slottet.

Sponsoreret indhold