Carl Philip: 70.000 kroners druktur i København
Nu da de danske prinser Frederik og Joachim er blevet sindige tøffelfædre, er det da dejligt, at det københavnske natteliv kan få et boost af deres svenske kollega.
Sveriges prins Carl Philip Edmund Bertil gav den i weekenden gas på instedet NASA. Sammen med 20 venner mødte han op i en god koger sent natten til søndag og forlod først stedet ved lukketid kl. 5. På det tidspunkt havde de glade svenskere brugt omkring 70.000 kr. i baren.
- De gav den fuld skrue og dansede i sofaerne og benyttede sig fuldt ud af klubben, siger NASAs ejer Jacob Svinggaard til Ekstra Bladet.
Carl Philip og vennerne havde været i Parken, hvor de havde danset sig glade til Sensation White, inden de tog ind til city. Allerede da de ankom, var de i frygteligt godt humør, og de forlod altså først stedet kl. 5, da klubben lukkede.
- Jeg tror heller ikke, de kunne drikke mere på det tidspunkt. De var fulde, men på den gode måde. Ikke som de svenskere, man møder i Nyhavn en lørdag morgen, siger Svinggaard til avisen.