Nyheder21. maj 2009

Carina Christensen: Fodboldentusiast

Kulturministeren havde kæresten med til pokalfinale i Parken
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/carina-vild-med-fodbold1-jpg.jpg
 Foto: Michael Medgyesi, fotocollage

Carina Christensen glædede sig til at se fodboldbraget, men måtte erkende, at hun ikke heppede på hverken FCK eller AAB.

- Jeg forholder mig selvfølgelig upartisk, smilede kulturministeren, der havde kæresten Kim Ørnbo med under armen.

Han kunne dog ikke skjule, at han ikke er lige så diplomatisk som sin kæreste. Hans hjerte bankede for hjemmebaneholdet.

Selv om Carina kommer fra Middelfart og derfor kommer fra neutral grund, så måtte hun dog indrømme, at hun måske alligevel lænede sig lidt op af sin kærestes forhåbninger - men kun lidt.

Inde på stadion kunne de nyde solen og synet af de blå/hvide og rød/hvide fans, der selvfølgelig var mødt talstærkt op. Og Kim Ørnbo kunne forlade stadion som en glad mand, for FCK løb af med sejren.

Sponsoreret indhold