CAMP EDEN

For ærligt talt - kunne nogle jo mene - er det nu også så forfærdeligt at have bedt en fange sidde lidt længe i en bestemt positur, og overlever man ikke en times tid uden et glas vand? Er sagen ikke den, at man er nødt til at finde grovfilen frem, når det gælder afhøringer af folk, der hellere end gerne stak en kniv i den første, den bedste danske soldat? Synspunktet er forståeligt nok. Men efter min opfattelse er det forkert.Af flere grunde. For det første: Bestemmelserne om tortur må være uden for diskussion. Begiver man sig først ud i en gradbøjning, har man foralvor betrådt skråplanet. For hvad er LIDT tortur - og gør det så noget med et lille nøk ekstra? Nej, her er der kun én ting at gøre: At holdefast i reglerne, dvs. Genève-konventionen. For det andet: Husk nu lige på, hvorfor Danmark overhovedet befinder sig i Irak. Fordi vi sammen med en række andre lande har fjernet en grusom diktator, der netop IKKE, kan man vist roligt sige, lagde synderlig vægt på Genève-konventionen. Kan vi så leve med at gøre det samme, ganske vist i det små, som Saddam Hussein var berygtet for? Naturligvis ikke. For det tredje: Når Danmark har udsendt soldater til udlandet, er det vigtigt at kunne være helt sikker på, at de til punkt og prikke overholder de retningslinjer, som Folketinget har udstyret dem med. Og at de IKKE opretter en stat i staten. Af netop de tre grunde er det meget tilfredsstillende, at pressen i disse dage fokuserer på, om der er foregået noget forkert i Camp Eden. Det er også godt, at forsvarsminister Søren Gade har handlet resolut. Og det er også betryggende, at forsvaret har sat en undersøgelse i gang. Lad os så håbe, at alle involverede bliver renset. Så kan det godt være, at nogle bagklogt vil råbe "overreaktion". Men der findes altså tidspunkter, hvor det er rimeligt at gå med livrem og seler - for eksempel når der opstår mistanke om tortur.