Nyheder24. januar 2009

Camilla Ottosen: Græd for Afrika

Den kønne TV-pige, der gæster Danmarks Indsamling i aften, har været i Sierre Leone og blev chokeret over forholdene i landet
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/kendte-danmark/camilla-ottosen-afrika2-jpg.jpg

Det var elendighed, fattigdom og dødeligt syge børn, der mødte DR's Camilla Ottosen, da hun var i Sierre Leone for at se, hvad pengene for sidste års "Danmarks Indsamling" blev brugt til.

- Meget af det handlede om helt elementær hygiejne. De ved ingenting. De ved ikke, at de skal vaske hænder, efter at de har været på toilettet. De tørrer sig med samme hånd, som de bagefter bruger til at spise med! De skider i samme hul, hvorfra de en halv time senere henter drikkevand, fortæller Camilla, der gæster "Danmarks Indsamlingen" lørdag aften og fortæller om sine oplevelser.

Måtte fælde en tåre
Børnedødeligheden er høj og en fjerdel af børnene når aldrig at fylde 5 år.

- Jeg så en 30 minutter gammel baby. Helt nyfødt. Babyens mor boede på lossepladsen, hvor folk lever i bunker af skrald, i menneske- og griselort. Det var helt forfærdeligt, og jeg begyndte at græde. Hvad er det for et liv, den lille baby skal ud til på lossepladsen, hvor affaldet vælter ned om ørerne på dem, spørger Camilla.

"Danmarks Indsamling" bliver sendt i aften lørdag den 24. januar på DR1 klokken 19.10.

Sponsoreret indhold