
Mens danskerne om en lille måneds tid mæsker sig i flæskesteg og rødkål og forspiste tager turen rundt om grantræet, ser Camilla Ottesen frem til en helt anderledes juleaften.
SE og HØR er i øjeblikket i Sydafrika for at besøge den populære tv-vært, som er flyttet til det eksotiske land sammen med sin mand, Anders, og børnene Viggo og Viola. I det næste år skal de bo i bushen, og derfor er der lagt op til en utraditionel højtid, røber Camilla.
Læs også: Camilla Ottesen: Vild med slåskamp
- Min søn, Viggo, har foreslået, at vi køber et plastikjuletræ og sætter i poolen, så sådan bliver det nok, smiler Camilla, som ikke har det fjerneste imod at ryste posen med juletraditioner.
- Jeg glæder mig faktisk. Jeg føler ikke, vi går glip af noget ved at fejre jul her. Til næste år sidder vi jo nok igen med ris a la mande til op over begge øre, griner tv-værten, som alligevel har taget en fast juletradition med fra hjemlandet.
Læs også: Camilla Ottesen: Blev svinet til
Børnene skal naturligvis have kalendergaver, som de plejer, og den 1. december kan bare komme an. Tv-værten har nemlig allerde været nede i det lokale supermarked og fylde vognen med overraskelser.
Og selvom det er højsommer i Sydafrika, skal der bages juleknas i form af pebernødder.