Camilla Ottesen: Adam larmede mest, da vi boede sammen

Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen boede sammen i deres unge dage. (Foto: All Over)

Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen boede sammen i deres unge dage. (Foto: All Over)

Foto: All Over

I dag optræder Adam Duvå Hall og Camilla Ottesen ofte sammen på TV, men deres kendskab til hinanden går mange år tilbage. I deres unge dage boede de nemlig i samme bygning på Frederiksberg.

- Vi boede i samme hus engang, bare i hver vores lejlighed, siger Camilla Ottesen til SE og HØR.

- Jeg tror, Adam tog prisen for at larme mest, for jeg boede jo sammen med min mand, og han boede med en ven. Men der var ikke noget med nogle sure miner, for man blev bare inviteret med til festen, hvis man gik derop, men det gik også begge veje, erkender Camilla.

- Og hvis du havde bedt mig om at skrue ned, så havde jeg jo brækket mig af grin og omvendt, griner Adam.

Parret var ganske unge, de de boede under samme tag, og derfor elskede de begge at feste. 

- Jeg tror, vi var meget gode til at holde fest begge to, og så nogle gange slog vi festerne sammen, siger Camilla.

- Grunden til at det gik så meget agurk var, at ingen af os gad at klage, når der var fest hos den anden, supplerer Adam.

Og heldigvis var der langt til de nærmeste naboer.

- Der var en sikkerhedsafstand på 25 meter til andre naboer, siger Adam.

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close