Nyheder23. september 2008

Camilla Martin: Gravid

Den tidligere badmintonspiller venter sit andet barn
I dag kan Camilla smile, men fødslen var mere dramatisk, end hun først fortalte
I dag kan Camilla smile, men fødslen var mere dramatisk, end hun først fortalte
 Foto: All Over

- Ja, den er god nok, jeg kan ikke længere løbe fra det, siger Camilla Martin.

Hun bekræfter overfor sporten.dk, at hun og manden, Lars Nygaard, venter deres andet barn.

De har i forvejen sønnen Lucas på to år, som nu kan glæde sig til at blive storebror.

Camilla Martin afslører samtidigt, at hun har tænkt sig at forsøge at holde sig i form i løbet af graviditeten.

- Da jeg fik Lucas, var jeg lige stoppet med at spille badminton og gad ikke at træne mere. Jeg gav den fuld gas og spiste godt med pålægschokolademadder om aftenen, og det kunne man altså godt se. Nu forsøger jeg at holde formen og er begyndt at træne igen, fortæller Camilla Martin.

Camilla fortsætter med at arbejde som vært på TV'3's fodboldmagasin "Onside" indtil december.

Sponsoreret indhold