Camilla Framnes udskyder brylluppet - igen

De unge mødre



De har udskudt brylluppet før, og nu udskyder de det igen. Det er nu ikke, fordi der er kurrer på tråden i det nordjyske hjem, for kærligheden står stadig i fuldt flor hjemme hos Camilla Framnes og hendes forlovede Kevin Larsen.

- Det kører bare. Tænk sig, man kan være nyforelsket efter tre år, lyder det grinende fra den seje mor.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes tager kæresten til nåde

Kærligheden har båret frugt, og parret bliver forældre til deres første fælles barn til maj. En dreng. Derfor har parret valgt at udskyde det længe ventede bryllup.



Camilla Framnes og Kevin Larsen, efter at han friede til hende - se flere billeder fra De Unge Mødre i bunden af denne artikel (Foto: Kaspar Wenstrup)


- Det har vi rykket en gang, og nu rykker vi det lige igen, for jeg har en plan om, at jeg også gerne vil være pæn til mit bryllup og ikke ligne en strandet hval, lyder det fra Camilla, der ellers er flot gravid.

- Ja, men det kan hurtigt nå at ændre sig. Der er flere, der har sagt, at vi slår det sammen med barnedåben, men det gør vi altså ikke. Det er hver sin fest, erklærer hun.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes gravid

Hys uden smøger
Det er tredje graviditet for Camilla, og selv om hun har været glad for smøgerne, har hun kvittet dem, hver gang graviditetstesten har vist to streger. Og denne gang er ingen undtagelse.

- Jeg er stoppet med at ryge. Det er en kold tyrker, der er ikke noget at gøre.

LÆS OGSÅ: Camilla Framnes: Sådan bliver mit bryllup

Og denne gang håber hun, rygestoppet holder.

- Jeg har ikke røget under nogen af mine graviditeter, men lige så snart jeg har været færdig med at amme, så er jeg startet igen. Det er så min plan at lade være denne gang. Men det er bare meget nemmere, når man ved, der er en lille baby herinde, der ikke skal ligge og hoste, så er det bare meget nemmere, selv om man bliver lidt hys, griner hun.

Til februar begynder en ny sæson af 'De Unge Mødre' - og her medvirker Camilla Framnes også. Se billeder fra 'De Unge Mødre' herunder:

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close