Nyheder7. januar 2010

Camilla Bendix: Slipper ægtemanden løs

Der er højt til loftet med hensyn til utroskab hjemme hos skuespilleren
Af af
Det er godt at kunne skændes, mener Camilla Bendix
Det er godt at kunne skændes, mener Camilla Bendix
 Foto: All Over

Hun har mærket jalousien rase. Alligevel er hun ret liberal med hensyn til, hvad hun og hendes mand gennem 18 år, Ulrik Bencard, kan tillade sig med hensyn til andre kvinder og mænd.

- Min mand må gøre, hvad han skal. Jeg vil bare ikke vide noget. Ingen skyld, ingen skam, ingen kryben til korset. Jeg har en alt for flot fantasi, så det vil være den, jeg skal slås med, fortæller den 38-årige skuespiller i Alt for Damerne.

Nytteløst

En del af hendes storsind på det punkt skyldes ganske enkelt det faktum, at hun mener, alt andet er nytteløst.

- Jeg tror ikke på forbud. Det hjælper ikke at sige, "det må du ikke", og så tro det ikke sker, siger hun i interviewet.

Selv elsker hun at flirte med andre. - Det er det bedste af livet, men der er dog forskel på flirt og på at kaste sig i sengen med en anden, understreger hun.

Ejer ikke hinanden

- Det hedder frihed under ansvar - at behandle andre, som man selv vil behandles. Man kan bare ikke forvente, at vi ejer hinanden. Vi er frie mennesker og kan gøre, som vi vil, forklarer hun.

Ord, som hun imidlertid er sikker på, at hun vil hade at have sagt, hvis selv samme Ulrik en dag går fra hende på grund af en "lille lyshåret nipsting".

Camilla og Ulrik har sønnerne Louis på 5 år og Thomas på 6 måneder.

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/se-og-hoer/2010/kendte-dk/januar/camilla-bendix-utro-tekst-jpg.jpg

Sponsoreret indhold