Nyheder9. juni 2009

Camilla af Rosenborg: Pølsemand

På mandag kan du få serveret en hotdog og en Cocio af flere danske berømtheder
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/royalt/camilla-polsemand2-jpg.jpg

Hvis du altid har drømt om at blive opvartet af en royal person eller en kendis, så har du chancen på mandag.

Der er det nemlig national hotdog-dag, og derfor bliver der opstillet 5 pølsevogne på Axeltorv i København, hvor man hele dagen kan købe billige hotdogs til den nette sum af 10 kroner.

Klokken 12 kommer komtesse Camilla af Rosenborg og åbner arrangementet ved at klippe en snor lavet af pølser over. Derefter skynder hun sig over i den nærmeste pølsevogn, hvor hun vil servere dagens første hotdog. Alle indtægterne går til organisationen "Familier med Kræftramte Børn".

Til at skylle de røde eller ristede pøller ned kan man købe kildevand, Cocio og sodavand, som i dagens anledning også koster en flad tier.

Hvis ikke man er så meget til komtesser, så kommer Jens Blauenfeldt fra "Aftenshowet", bokseren Vinnie Skovgaard og Danmarks mindste rapper Toke Lars Bjarke i løbet af dagen, og langer hottere over disken.

Hvis man er en rigtig ædedolk, der bare ikke kan få nok, så er der også hotdog-spisnings-konkurrence senere. Til de musikalske pølsespisere kommer Tivoligarden og spiller op.

Sponsoreret indhold