Cafekæderne Dalle Valle og Cafe A er gået konkurs

Kender du mere til sagen? Så hører vi gerne fra dig. Skriv en mail til journalisten på saad@sh.dk
De landsdækkende cafékæder Dalle Valle og Cafe A har længe haft økonomiske problemer, og nu er begge kæder gået konkurs.
Dalle Valle og Cafe A er ejet af to forskellige holdingselskaber - derudover er de pupulære cafékæder ejet af den samme familie.
Under coronapandemien tilbage i 2020 meldte ejerne ud, 13 af deres 35 spisesteder rundt omkring i landet lukker på grund af konkurs.
Efterfølgende valgte de at fyre alle medarbejdere i de 35 cafeer, som der var på daværende tidspunkt.
- Det er en frygtelig situation det her.
- Det var et spørgsmål om, hvad vi kunne kapere og få igennem den her krise. Vi står tilbage med 22 restauranter, som vi er ved at prøve at lave en finansieringsplan for, sagde bestyrelsesformand for buffet-kæden Niels Rønnebeck til Ekstra Bladet på daværende tidspunkt om hele situationen.
Bestyrelsesformanden sagde til avisen, at de havde et meget stort cashflow, der var stoppet, efter de måtte lukke deres restauranter på grund af coronavirus.
Både Dalle Valle og Café A serverer kæmpe buffet'er, hvor der findes næsten alle tænkelige retter.