BUSH OG KUNSTNERNE

Vi slap heller ikke for, at repræsentanter for den danske rockscene endnu engang skulle udtrykke deres uforgribelige holdning til den amerikanske præsident gennem en "Stop Bush-koncert" i Fælledparken.Hvorved de naturligvis endnu engang først og fremmest sørgede for at manifestere sig selv og få pudset den selvretfærdige glorie.Sandheden er, at anti-Bush-stilen er det sikreste og nemmeste standpunkt i danske kunstnerkredse. Indtager man det, er man helt sikker på, at alle vennerne bakker op. Nemmere kan det ikke blive.Virkeligt mod ville det være, hvis en eller anden fra rock- eller skuespillermiljøet turde stille sig op og sige, at havde det ikke været for krigen, ville irakerne fortsat være underlagt en af de mest grusomme tyranner i verdenshistorien. Hatten af, når det sker. Det sker bare ikke.Hvor var koncerterne i Fælledparken eller demonstrationerne på Christianshavn mod Saddam Hussein? Jeg mindes dem ikke.Forstå mig ret: Det er helt fint at være modstander af George Bush, at være uenig i hans politik. Og selvfølgelig skal man have lov at udtrykke modstanden. Det er en del af demokratiet, af vores almindelige grundlovssikrede ytringsfrihed. Sådan skal det være.Jeg undrer mig bare, når jeg ser disse demonstranter og selvfede kunstnertyper. Her har vi at gøre med mennesker, der påstår at hylde tolerance og fred. Men åbenbart kun, når det gælder vennerne.