Nyheder14. oktober 2021

Brunsvigerens dag: Ordbogen.com får kage med EPISK stavefejl

For retskrivningsnørder kan en gedigen fejl med nutids-r være noget af en torn i øjet
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/245259171_4865186206827195_7060069448525715610_n.jpeg
 Foto: Facebook / Ordbogen.com

I dag fejres Brunsvigerens dag i hele landet - men nok især på Fyn, som er den snaskede kages højborg.

Således ville medarbejderne hos Ordbogen.com, der holder til i Odense, også markere dagen ved at bestille tre styks festligt pyntede "brunnere".

Men da Ordbogen.com-medarbejderne modtog de tre kager, vidste de nok ikke helt, om de skulle grine eller græde.

Artiklen fortsætter under billedet

Et opslag på Facebook viser dog, at de tog fadæsen med et smil:

Her er der nemlig sneget hele to stavefejl ind: Der mangler et r på "fejre", ligesom Brunsvigerens dag skal skrives i to ord og ikke ét.

- Vi grinte ærligt talt højt, da vi opdagede stavefejlene, for hvordan sender man lige en kage til korrektur? Heldigvis smager de fuldstændig fantastisk alligevel!, skriver Ordbogen.com til deres stavefejlsbefængte brunsvigere.

Om det er reelle stavefejl fra bagerens side, eller om det er en form for joke over for Ordbogen.com's medarbejdere, melder historien desværre intet om.

Sponsoreret indhold