Nyheder8. juli 2011

Bruger børnepenge til nye bryster

Hannah fra De unge mødre har planer om at spendere statskassens penge på at få en større barm
19-årige Hannah skal have silikonebryster, og dem betaler hun med Cecilyas børnepenge
19-årige Hannah skal have silikonebryster, og dem betaler hun med Cecilyas børnepenge
 Foto: All Over

Når staten sender børnechecken ud til Hannah Gilic fra realityprogrammet De unge mødre, står der ikke børnetøj og bleer øverst på indkøbssedlen.

I stedet for tøj og andet udstyr til datteren Cecilya har Hannah besluttet sig for at inddrage børnepengene, så hun kan få sig et par større babser.

Læs også: De unge mødre: Hannahs fyr var utro

Oprindeligt havde Hannah ellers fået et banklån til sine attributter, som gerne skal vokse fra en lille A-skål til en velvoksen D- eller E-skål, men desværre er hendes bank gået konkurs, og det er ikke sikkert, at den unge mor får lånet.

Det er derfor, Hannah har beslaglagt en ordentlig bid af børnechecken.

- Jeg har tid til operationen den 29. september, og udsigterne til, at det lykkes, ser gode nok ud. Jeg får børnepenge den 20., og jeg får jo også andre penge og har sparet op, siger den unge mor til Ekstra Bladet.

Læs også: De unge mødre: Hannah: Forlovet

Det er dog ikke alle statens penge, der skal gå til silikone.

- Hvis nogen kan få ondt i røven over det, så er det deres eget problem. Jeg bruger jo ikke dem alle sammen. Cecilya fylder 2 år den 29. juli, og der prioriterer jeg at holde en god fødselsdag for hende, forsikrer Hannah, som i den nyeste sæson af De unge mødre var tæt på at få tvangsfjernet sin datter af kommunen.

Se Hannah fortælle om sine problemer med kommunen:

You need a browser that can handle Iframes to be able to view this page.

Sponsoreret indhold