Nyheder23. februar 2010

Bruce Willis: Yippee ki yay motherfucker for 5. gang

Alle voksne drengerøve kan glæde sig til, at McClane endnu en gang skal redde hele verden
Yes, vi skal igen se Bruce Willis som vi allerbedst kan lide ham - og så pyt med, at han fylder 55 år om knap en måned
Yes, vi skal igen se Bruce Willis som vi allerbedst kan lide ham - og så pyt med, at han fylder 55 år om knap en måned
 Foto: All Over

For os, der elsker Bruce Willis, er fremtiden reddet.. eller om ikke andet så lyserød, for vores helt vender tilbage som mesteren af "Yippee ki yay motherfucker".

"Die Hard 5" er på tegnebrættet og skal sandsynligvis optages allerede næste år.

- Jeg regner med at vi skal lave en Die Hard 5 til næste år, sagde Bruce Willis til MTV i går, under et interview der egentlig handlede mest om Kevin Smiths nye film, "Cop Out", som han har den ene hovedrolle i.

Men da Die Hard er mere end bare stor - specielt i USA - blev Willis syn på en fortsættelse af sagaen hurtigt hovedemnet.

- Lige nu kunne jeg godt tænke mig at se Len Wiseman (instruktøren af "Die Hard 4", red.) på projektet, sagde Eillis og tilføjede, at han da også har en idé til, i hvilken retning en eventuel fortsættelse skal gå:

- Ja, altså... En ny film er nødt til at bliver meget mere global. Det er mit umiddelbare input til den næste film.

Sponsoreret indhold