Nyheder13. august 2018

Se billedet: Brøndby-fans søger vidner til overfald efter derby

To Brøndby-fans overfaldet i toget på vej hjem fra derby mellem FC København og Brøndby
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/derby-13082018.jpg
 Foto: All Over Press

FC København og Brøndby mødte søndag hinanden i Superligaen i Parken, men det velspillede derby på græstæppet, som endte med en sejr til FC København på 3-1, har fået et kedeligt efterspil.

To Brøndby-fans blev efter kampen af en flok maskerede FCK-fans.

Det skriver det ene voldsoffer, selv på Facebook, hvor han efterlyster vidner til overfaldet, der skete i toget mellem Nordhavn og Østerport Station.

Her beskriver voldsoffferet, Søren Svendsen, der har vedhæftet et billede af sit forslåede ansigt og et par andre blodige billeder, overfaldet.

Under overskriften "HAR DU SET NOGET?", skriver han:

- Kl 19.28 to min kammerat og jeg toget fra Svanemøllen station i retning mod Københavns Hovedbanegård. Vi havde været til fodbold i Telia Parken, hvor Brøndby desværre tabte dagens derby.

- Da toget standsede ved Nordhavn Station to minutter senere steg en gruppe på 25-30 hvidklædte mænd ombord på toget. Desværre havde de ikke nok i den første FCK-sejr i et derby i 444 dage. - For da den føromtalte gruppe fik øje på min ven og mig, valgte de at tage maskeringer på og overfalde os. Ikke nok med, at vi fik en ordentlig tur i toget, så stjal de alt vores Brøndby-tøj. - Jeg har nu været på skadestuen for at få en skadesanmeldelse, så det kujonagtige overfald kan blive anmeldt til Københavns Politi. - Vi var langt fra de eneste i toget, så nu vil vi gerne bede om hjælp fra blandt andre de øvrige passagerer i toget. Hvis du har set noget, så tøv endelig ikke med at kontakte Københavns Politi. - Du må også meget gerne dele dette opslag med alle dine venner og bekendte, så politiet kan få fat i gerningsmændene, slutter Søren Svendsen opslaget. Opslaget er blevet delt næsten 4.000 gange og 1.000 har kommenteret det meningsløse overfald. Langt de fleste tager heldigvis afstand fra volden uden for banen. Vagtchefen hos Københavns Politi bekræfter over for Ekstra Bladet, at man har modtaget en anmeldelse om vold, efter at de 28.000 tilskuere i Parken skulle hjem efter kampen. - Vi kigger på det, siger vagtchefen til Ekstra Bladet og oplyser, at politiet blandt andet vil gennemgå optagelser fra overvågningskameraer i toget. Har du oplysninger i sagen, kan du kontakte Københavns Politi på 114.

Sponsoreret indhold