Nyheder2. december 2011

Brødrene Price: Kom bare an, anmeldere!

DRs berømte mad-duo er spækket med selvtillid
De to populære brødre kan nu kalde sig restaurant-indehavere
De to populære brødre kan nu kalde sig restaurant-indehavere
 Foto: Dan Mariegaard

Han har været frygtet af restaurant-ejere i hele Danmark. Bevæbnet med spids pen og skarpe smagsløg har han i avisen Politiken anmeldt deres mad. Er han blevet skuffet, har han nådesløst svunget kniven og i flere tilfælde ligefrem fået lukket elendige steder med sine hårde og ærlige ord.

Læs også: Adam Prices kæreste: Dyr dame
Men nu er det Adam Price selv, der skal frygte anmelderne. I går, torsdag, åbnende han sammen med sin bror, James, restauranten Brd. Price i det indre København. Under høj cigarføring bød de to brødre velkommen. Der var ingen tvivl om, at de med deres nye sted udlever en drøm.

- Fra kaviar til bankekød er vores motto, røbede de glade drenge, som bød på en 'smørmenu', som ikke var decideret kalorielet.

Og de to brødre erklærede, at de skam ikke frygter anmeldernes dom:

Læs også: Adam Price stopper
- Vi har gjort det så godt, vi kunne. Anmelderne må acceptere restauranten, som den er, og vi må tage den konstruktive kritik på os og forbedre det, vi kan, sagde Adam Price til seoghør.dk.

- Vi tager det kritik, vi kan bruge, til os og lægger det dårlige væk, fortsatte storebror James.

Sponsoreret indhold