Nyheder8. september 2008

Britney Spears: Wow, jeg er i chok

Den nedtursramte superstjerne vandt hele tre priser ved søndagens MTV Video Music Awards
De færreste havde turde håbe at se Britney så smuk og lykkelig efter hendes sidste helvedesår
De færreste havde turde håbe at se Britney så smuk og lykkelig efter hendes sidste helvedesår
 Foto: All Over

Britney Spears var den, der kunne juble allerhøjest under nattens store prisuddeling - med hele tre priser.

Den skandaleombruste sangerinde smilte bredt, da hun tidligt på aftenen vandt prisen "Best Female Video" for sangen "Piece of Me"

- Jeg takker Gud og min vidunderlige familie, sagde hun tydeligt lettet.

Og et par timer var det så tid til mere Spears-jubel, da hun modtog prisen for "Best Pop Video", der blev overrakt af hendes tidligere party-veninde Paris Hilton.

- Det er utroligt, strålede popstjernen.

Publikums jubel efter det andet trofæ, var imidlertid intet imod applausen, da aftenens vigtigste pris, "Video of the Year", skulle deles ud.

- Wow, jeg er i chok, sagde Britney efter også at have modtaget den pris.

Prisen blev således en kæmpe optur for popstjernen efter et år der har været præget af en hæslig skilsmisse, totalt psykisk sammenbrud og flere indlæggelser.

Britney er tilbage!

Sponsoreret indhold