Nyheder4. september 2008

Britney Spears: Skal optræde til MTV-show

Sangeren giver det endnu et forsøg og åbner MTV´s store show
To succeser efterfulgt af en ordentlig bommert
To succeser efterfulgt af en ordentlig bommert
 Foto: All Over

Det gik så grueligt grueligt galt, da Britney Spears optrådte ved MTV Music Video Awards sidste år, men nu prøver hun igen.

- MTV har længe spillet en vigtig rolle i min karriere. Hvordan kan jeg ikke være der for at sparke det 25. show i gang? spørger Britney retorisk.

Ved det sidste show trådte hun frem på scenen i en lille glimtende bikini, vejede lidt for meget, kunne ikke danse og havde svært ved at huske sine egne tekster. Denne gang skulle det gerne være anderledes.

- Jeg glæder mig til at starte hele showet, sige hej til mine fans og være nomineret.

Hvad hun har tænkt sig at gøre på søndag, hvor showet finder sted, er endnu hemmeligt. Tidligere har hun danset med en enorm gul slange om halsen og rå-snavet med Madonna, så alle venter spændt på at se, hvad hun trækker ud af ærmet denne gang.

Sponsoreret indhold