Nyheder21. august 2008

Britney Spears: Pudser glorien

Popsilden hævder, at hun aldrig har været sundere
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/britneypudserglorie2-jpg.jpg

Efter hun for godt et år siden skrev sig ind i verdenshistorien med sin kummerlige optræden ved MTV Video Music Awards 2007, hvor hun brillerede med at mime fuldstændig forkert til teksten, glemte trin i dansen og bagefter blev udråbt som kvabset og flæsket i alt for småt tøj, ser det ud til, at Britney Spears har taget sig gevaldig sammen.

I det nye nummer af OK! Magazine fortæller hun vidt og bredt om, hvor sund hun er blevet.

- Jeg er sundere nu end jeg har været på noget andet tidspunkt i mit liv. Min kost har meget at gøre med, at jeg igen er kommet i form. Jeg spiser ikke noget sukker. Heller ikke frugt eller juice pga. sukkeret, bedyrer popprinsessen, der ellers ofte er blevet set med en slikkepind i munden.

Men lidt mad får hun da indenbords.

- Jeg spiser kylling, fisk og ris - og avocado. Jeg spiser æggehvider til morgenmad og nogle gange en kalkunburger til forkost. Jeg prøver at holde mig på 1.200 kalorier om dagen. Det lyder ikke af meget, men det er faktisk rigtig meget mad, når man spiser det rigtige, kvidrer Britney.



Sponsoreret indhold