Nyheder7. maj 2008

Britney Spears: Mere tid med sønnerne

Popprinsessen har gjort alt for at undgå skandaler på det seneste, og det fik tirsdag en domstol til at give hende mere tid med sine børn
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/musik/bsmeretidmedbornstort-jpg.jpg

Tirsdag var Britney Spears og eksmanden Kevin Federline endnu en gang i retten i kampen om deres to sønner Sean Preston og Jayden James. Denne gang endte dagen i retten mere lykkeligt for Britney end mange af de andre retsdage. Hun endte nemlig med at få lov at se sine sønner mere.

- Vi er så glade for Britneys fremskridt og taknemmelige for, at domstolen anerkender disse fremskridt, lyder det fra sangerens forældre Jamie og Lynn Spears i en udtalelse umiddelbart efter retsmødet, det skriver People.

- Det er et forsigtigt skridt, men et skridt i den rigtige retning, siger Kevins advokat om udvidelsen af Britneys tid med børnene.

Det er endnu uklart, hvor meget mere tid popprinsessen får med sine sønner, men at dømme efter hendes smil, da hun forlod retsmødet, så hun ud til at være meget tilfreds.

Britney har brugt de sidste måneder på at holde relativ lav profil og forsøgt at holde sig væk fra problemer. Det har givet pote. Før tirsdagens retsmøde fik sangeren nemlig kun lov til at være sammen med sine to sønner under overvågning og ikke mulighed for at overnatte sammen med dem, men nu ser fremtiden med børnene langt om længe lysere ud.

Sponsoreret indhold